Det er en udbredt kendsgerning, at det bliver langt sjovere at træne og dygtiggøre sig, hvis man har det rette udstyr til det. Hvad end du går til en holdsport eller styrketræner i fitnesscenteret, er det ganske enkelt langt nemmere at overskue det, hvis du har det rette udstyr til det.

Derfor får du her en guide til, hvordan du optimerer din sportstaske.

Køb lækkert træningstøj

Har du behageligt – og ligefrem pænt – træningstøj på, kommer du uden tvivl til at føle dig bedre tilpas, når du træner, og derfor er det altså en fornuftig investering. Når du træner, skal du kunne bevæge dig fuldkommen frit, og derfor er det altafgørende, at dit tøj behageligt og kan give sig.

Desuden skal det passe helt perfekt – det nytter ikke noget, at dine træningsbukser for eksempel er for store, så du konstant skal kæmpe med at holde dem oppe, og for småt træningstøj er naturligvis også et fuldkommen no-go.

Heldigvis behøver det ikke at koste vanvittigt meget at fylde træningstasken med lækkert tøj, hvis du er god til at holde øje med tilbud og kampagner og eksempelvis køber en solid omgang til januarudsalget eller Black Friday, som er årets største udsalgsdag. Så kan du få kvalitetsprodukter til gode priser, og når det kommer til netop sportsudstyret, er det altså virkelig fornuftigt at købe kvalitet, så du ikke risikerer at få skader.

Hav altid tasken klar

Det er klart, at du skal skifte tøj og håndklæde ud fra gang til gang, men ting som shampoo, træningssko og eksempelvis hårelastikker og børste kan du altså snildt lade ligge i tasken fra gang til gang. Køb derfor en shampoo, som udelukkende er til træningen, så du nemt kan komme afsted hver eneste gang der er træning i kalenderen.

Hvis tasken stort set er pakket på forhånd, bliver det uden tvivl nemmere at komme ud ad døren, fordi du så blot skal finde tøj og et rent håndklæde for at være klar, og derfor kan det altså godt betale sig at udstyre sportstasken med alle de basale ting.

Det kan også være en god idé altid at have en lille snack til at ligge i tasken, så du kan få stillet den lille sult, hvis du for eksempel har været på arbejde hele dagen og lige har brug for lidt energi for at klare dig godt igennem træningen.